2022-03-23 11:40:34

Bruun Larsen vil spille: Er ikke super tilfreds

Jacob Bruun Larsen er sikker på, at han er det rigtige sted, men danskeren savner alligevel at spille noget mere for Hoffenheim.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

HOF

1 - 2

BOC

23-årige Jacob Bruun Larsen startede sæsonen som lyn og torden med to kasser i de første to Bundesliga-kampe, men siden er spilletiden blevet mindre.

I slutningen af efteråret blev Bruun Larsen ramt af muskulære problemer, der holdt ham ude i omkring to måneder, men midt i januar fik danskeren comeback.

Udover 90 minutter i seneste kamp mod Hertha Berlin er det kun blevet til kortere indhop i 2022, og Bruun Larsen erkender, at han gerne vil have spillet mere.

- Det er klart, jeg ikke er super tilfreds med spilletiden, men jeg arbejder med tingene. Jeg er også lige kommet tilbage fra en lidt længere skade, men nu har jeg spillet uden problemer i seks-otte uger. 

- Det er selvfølgelig noget tid, men det tager også bare noget tid at komme ind på et hold, som gør det godt og ligger godt i ligaen. Men det er klart, at jeg vil gerne spille, og det har jeg også gjort klart i klubben, fortæller Bruun Larsen

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Bruun Larsen vil spille: Er ikke super tilfreds
Foto: Uwe Anspach/AP/Ritzau Scanpix

Han tænker dog ikke det mindste over at skifte klub i jagten på mere fast spilletid.

- Jeg er glad for, hvor jeg er, og jeg er glad for det setup. Jeg føler, jeg kan bidrage med meget og også endnu mere, end hvad jeg gør. Jeg forsøger bare at gribe chancen, når den kommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg er det rigtige sted. Jeg er glad for min fysiske form, i forhold til hvor lidt spilletid jeg har fået. Jeg har arbejdet meget med det og har bygget på. Efter min skade er det stadig ret tidligt i forløbet, hvis man kigger på den lange bane.

- Lige så snart chancen byder sig, er det bare vigtigt, at man er top klar, og det er det, jeg prøver så godt som muligt, siger Jacob Bruun Larsen.

Hoffenheim ligger øjeblikkeligt på sjettepladsen i Bundesligaen med kun et enkelt point op til RB Leipzig, der er nummer fire.

Bruun Larsen er for tiden i Marbella, hvor A-landsholdet er samlet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

HOF

1 - 2

BOC

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0