CampoBet 3. division -14 i træk: Saban Özdogan fortsætter Holbæks vilde stime
Foto: Sandro Schuh/Unsplash
2026-08-18 17:25:00
Foto: Sandro Schuh/Unsplash

14 i træk: Saban Özdogan fortsætter Holbæks vilde stime

Saban Özdogan, der i sommer blev cheftræner i Holbæk B&I, fortæller, at klubben skal turde at drømme efter den flotte sæsonstart, der betyder, at de ikke har tabt i de seneste 14 kampe i 3. division. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 4. runde

fredag 21. aug

BRØ

vs

HBI

Holbæk B&I har fået en glimrende start på sæsonen i CampoBet 3. division.

Syv point er det blevet til efter tre kampe, hvilket aktuelt rækker til en delt førsteplads.

Holbæk har dermed bygget videre på den stærke stime fra slutningen af sidste sæson, hvor holdet gik på sommerferie med 10 sejre i træk i nedrykningsspillet.

Forud for denne sæson blev Saban Özdogan ansat som ny cheftræner i klubben, hvor han overtog rollen fra Erdogan Aslan.

Özdogan var tidligere assistenttræner under Aslan, og han fortæller, at det har været nemt at fortsætte de gode takter.

Holbæk er nu ubesejret i 14 kampe i træk i 3. division, hvor det ovenikøbet er blevet til 13 sejre.

- Jeg var assistent under Erdogan Aslan i sidste sæson, da stimen startede, og heldigvis har vi bare kunnet bygge videre på det.

- Det er ikke, fordi vi har lavet nogle vanvittige ændringer i forhold til det, vi gjorde tidligere. Vi har bare bygget videre på meget af det samme. Det er noget af det, jeg tror, som har været med til, at vi har kunne ride videre på stimen, siger Saban Özdogan til Bold. 

Selv om det er de færreste hold, der kan bryste sig af en stime på 14 kampe i træk uden nederlag, så er det ikke noget, der fylder i hverdagen. 

- Det er ikke noget, vi taler om dagligt, men jeg siger til drengene inden hver kamp, at de skal huske at gå ud på banen med selvtillid.

- Det synes jeg, at de skal vide, inden de går ind til kampene.

I weekenden lignede det i en kort overgang, at Holbæks stime ville blive brudt.

I anden halvleg af opgøret mod Sundby kom de bagud, men de endte alligevel med at hive de tre point hjem.

- Det betyder bare rigtig meget, at man er ubesejret og har noget i rygsækken. Det giver det sidste stød, og så går vi heldigvis hen og vinder 2-1.

- Det er bare troen, som vi konstant har, fortæller Özdogan. 

Hvis modgangen rammer
Cheftrænerjobbet i Holbæk er Saban Özdogans første på seniorplan.

Indtil videre er det gået uden problemer.

- Det har været meganemt at komme ind i. Jeg har overtaget noget, der har fungeret rigtig godt. Det eneste, der er ændret nu er ansvaret. 

Selv om det går godt nu, så er det tidligere FC København-talent ikke blind for, at det kan vende.

Det er noget, han er klar over, men han føler sig rustet til at håndtere modgang.

- Det er svært, når man ikke har oplevet det. Om man er rustet eller ej, så skal man være det. 

- Jeg har heldigvis prøvet nogle ting i mit liv, så jeg vil sige, at jeg er klar til, men jeg håber ikke, at vi når derhen, siger han med et grin. 

Holbæk vandt nedrykningsspillet ganske komfortabelt i sidste sæson.

Det, kombineret med den fornuftige start på denne sæson, får dog ikke træerne til at vokse ind i himlen.

- Ambitionen er top-seks. Det er vores delmål. Så kan man altid tage den derfra, fordi når vi kommer i top-seks, så skal man ikke stille sig tilfreds og stoppe med at drømme. 

- Det har jeg sagt lige ud til drengene, og det er den besked, de har fået, slutter Saban Özdogan. 

36-årige Saban Özdogan tørnede ud for FCK, Avarta, Svebølle, Ishøj og Holbæk som aktiv. 

Du kan se stillingen i 3. division her

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 4. runde

fredag 21. aug

BRØ

vs

HBI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce