Armin Gigovic tog i sommeren 2024 turen til den tyske klub Holstein Kiel.
I den seneste sæson spillede Gigovic og Kiel i Bundesligaen, men klubben formåede ikke at redde sig og rykkede derfor ned.
Nu ser det ud til, at den tidligere Superliga-spiller er på vej videre fra Holstein Kiel efter kun et år i klubben.
Lokalmediet Kieler Nachrichten skriver søndag, at den 23-årige midtbanespiller er i forhandlinger med andre klubber for at få et skifte på plads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den bosniske landsholdsspiller var med i Holstein Kiels første kamp i denne sæson i 2. Bundesligaen, men var slet ikke en del af truppen til søndagens opgør mod Arminia Bielefeld.
Holstein Kiel bekræfter selv, at det skyldes, at Gigovic er i forhandlinger med en unavngiven klub, det skriver Kieler Nachrichten.
Amin Gigovic spillede 31 kampe for Holstein Kiel i Bundesligaen i den seneste sæson, hvor det blev til fem scoringer og to oplæg.
Gør Bundesliga sjovere med Bundes Manager!
Vælg 11 spillere, udfordr vennerne i miniligaer og mærk spændingen i hver kamp.
Spillet starter, når Bayern møder Leipzig fredag den 22. August kl. 20.30.
Med en Bold+ konto får du adgang til managertips fra Klubhuset.

Holstein Kiel
Tyskland 2. Bundesliga





































