





Der var aldrig rigtig tvivl om resultatet på ZTE Arena i Zalaegerzeg i Ungarn torsdag aften.
Danmark kørte en sikker 6-0-sejr hjem mod Belarus foran nul tilskuere.
Trods en lidt rodet start fik danskerne scoret to gange på fem minutter og førte med 2-0 efter 19 minutter.
Inden pause blev det til yderligere scoringer, og derfra var der lang vej igen for Belarus.
Deres træner, Carlos Alos, var dog tilfreds med indsatsen i første halvleg trods fire mål lukket ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi indkasserede to mål til slut i første halvleg, og det var svært at gå ind i omklædningsrummet efter det.
- Jeg var ikke utilfreds med mine spillere i første halvleg, men skarpheden fra Danmark var meget høj i første halvleg. Anden halvleg var meget svær, efter vi var 0-4 nede, og Danmark havde det let, siger Carlos Alos til Bold og den øvrige presse.
Træneren var dog klar over den store niveauforskel, som også kom til syne torsdag aften.
- Efter et 0-6-nederlag kan vi ikke komme med nogle undskyldninger, men Danmark var bare skarpe. De har talent og kvalitet, så der er intet at sige.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere

Belarus
VM kval. UEFA





































