Hvidovre hev en kanin op af hatten til fredagens udekamp mod AaB.
Med på bænken var Frederik Holst nemlig, på trods af at der ikke havde været nogen officiel udmelding fra Betinia Liga-klubben.
Nu fortæller Peter Lassen dog til Bold, at den tidligere Brøndby-profil på grund af skadesproblemer er blevet udstyret med en kort aftale i Vestegnsklubben.
- Vi har lavet en aftale, der gælder frem til årsskiftet. Vi har været udfordret med nogle skader på vores centrale midtbane, og så blev vi sammen enige om, at han måske godt kunne være løsningen, siger Peter Lassen og fortsætter:
- Holst er jo en leder, og det er noget vi mangler lidt i øjeblikket. Vi har haft brug for en, der kan smaske igennem, og det kan han.
- Han er en spiller, som bruger sin mund rigtig meget. Så det kunne vi godt bruge lidt af, lyder det fra Hvidovre-bossen.
Frederik Holst fik et kvarter på banen i fredagens 0-4-nederlag til AaB.
Den 30-årige midtbanemand forlod Fremad Amager tidligere på sommeren og har siden slutningen af juli trænet med i Hvidovre.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Hvidovre IF
Betinia Liga




































