2024-05-02 12:40:00

HIF-bomber har fået nok af rygter: Det er jo min største drøm

Tobias Thomsen og Hvidovre har fortsat ikke fundet hinanden i forhandlingerne om at fortsætte samarbejdet, men en ting er sikkert. HIF-topscorerens største drøm er at komme til at leve af fodbold i de kommende år, selvom han føler, at netop dét er blevet misforstået.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

HIF

0 - 1

VFF

- Det er faktisk min største drøm. Der er ikke noget, jeg hellere vil, men det skal også hænge sammen for mig. 

Den 31-årige Hvidovre-angriber Tobias Thomsen spiller for at holde fast i det spinkle Superliga-håb, der fortsat lever på den københavnske vestegn efter et flot forår og syv point i de seneste tre kampe. 

Han spiller dog også for sin egen uafklarede situation. Thomsens kontrakt udløber 30. juni og vil markere afslutningen på en flot fireårig periode i HIF, da alt tyder på, at deres veje skilles nu. De er ganske enkelt for langt fra hinanden. 

De brosten, man er i gang med at lægge i Hvidovres fremtid som en fuldtidsprofessionel klub, byder lige nu ikke på den fornødne økonomi, der gør, at Thomsen kan få det hele til at flaske sig. 

I Hvidovre.

For det er slet ikke ensbetydende med, at angriberen ikke vil gå ind i fodbolden på fuld tid, selvom det desværre er en opfattelse, han mener, der lever derude mod hans egen vilje.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -HIF-bomber har fået nok af rygter: Det er jo min største drøm
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Dén vil han gerne aflive.

- Nogle gange kan man godt føle, at man bliver sat i en bås for 1. divisions-spillere lige meget, hvad man gør. Jeg har nok følt, at jeg har været i den bås, selvom jeg føler, jeg har præsteret godt uden nogensinde at være etableret Superliga-spiller. Det er jeg sgu stolt af at vise frem, fortæller  Tobias Thomsen til Bold.

- Jeg kan høre på kommentatorer og journalister, jeg har talt med, at der er kommet en eller anden opfattelse ud om, at jeg ikke har lyst til at spille fuldtidsfodbold på grund af mit civile arbejde ved siden af. Intet kunne være mere forkert.

- Hvidovre sagde til at starte med, at det ikke ville gå at have arbejde ved siden af i de fuldtidsplaner, de kigger ind i. 

- Det er superfint, sagde jeg. Men jeg har x antal kroner i løn på mit civile arbejde, jeg ikke bare kan smide ud af vinduet, fordi jeg har en familie og en lejlighed. Da vi skulle forsøge at møde hinanden, hvad det angår, var vi bare alt for langt fra hinanden. 

- Men det er slet ikke det samme, som at jeg slet ikke er villig til at gå ind i fodbold på fuld tid. For det er faktisk min største drøm. Der er ikke noget, jeg hellere vil, men det skal også hænge sammen for mig. 

Har den her opfattelse, som du kalder det, haft konsekvenser for dig? 

- Det har egentlig ikke fyldt noget på banen eller til træning, men jo flere mål man scorer, desto mere interessant bliver man bare som angriber for potentielle bejlere. Jeg vil helst ikke ende ud i, at der er nogle interesserede klubber, som vælger mig fra og giver helt op på mig, fordi de tror, at jeg ikke er interesseret i at gå ind i det på fuld tid. 

- I min Hvidovre-tid har jeg altid spillet for holdets bedste. Jeg er først og fremmest en holdspiller, men da vi startede foråret fandt jeg også meget motivation i, at jeg spillede for en ny kontrakt eller en ny mulighed i en anden klub. 

- Ja, det lyder skørt
Tobias Thomsen har spillet 119 kampe for oprykkerne og scoret 43 kasser og leveret 17 oplæg. I denne sæson er det indtil videre blevet til otte træffere, og han viste sig særligt godt frem mod Vejle forrige søndag med to ægte angribermål. 

Du er en erfaren angriber, så du skal vel også være realistisk, når det handler om muligheder andre steder?

- Jeg er godt klar over, at jeg er 31 år, og selvfølgelig spiller det en stor rolle, men uden at jeg på nogen måde vil lyde som Superman, så har jeg aldrig følt mig mere fit og bevidst omkring min krop. 

I jagten på at forfølge sine ambitioner og drømme har Thomsen for nylig fået tilknyttet en agent til at hjælpe ham med det hele, men hans gode form i foråret har også fået Hvidovre til at genoverveje det hele.

- Jeg har selvfølgelig hørt lidt på vandrørene om, at der er interesserede klubber derude, fordi jeg måske med antallet af scoringer har gjort mere opmærksom på mig selv end tidligere. Det skal heller ikke være en hemmelighed, at Hvidovre også er begyndt at rykke sig lidt i forhold til at finde en løsning alligevel. 

- Det lyder helt skørt, men jeg tror stadig på, at vi kan redde os i Superligaen, og mit fulde fokus er selvfølgelig på den ambition, fordi vi er tvunget til at vinde resten af sæsonens kampe.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

HIF

0 - 1

VFF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce