2022-10-03 16:23:01

HIF raser efter Vejle-kamp: Den giver fire dage i spjældet

Hvidovre føler sig bortdømt i to kampafgørende situationer mod Vejle. Sportschef Peter Lassen har svært ved at forstå det. Se episoderne her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan roligt sige, at sindene var i kog, da Hvidovre og Vejle Boldklub i fredagens spillede topkamp i NordicBet Ligaen.

Opgøret endte 1-1, efter Vejle udlignede sent, men Hvidovre forstår ikke, at der ikke blev dømt frispark til Nicolai Clausen cirka 15 sekunder inden målet.

Her fik Clausen ifølge Hvidovre-spillerne et knæ i hovedet, så der om ikke andet burde været fløjtet af grundet en hovedskade.

- Det var helt vanvittigt. Nicolai Clausen fik et knæ ind i baghovedet og lå halvt bevidstløs på banen, men spillet fik lov at fortsætte, og så scorede de, mens han lå og tog sig til hovedet.

- Der er to linjedommere, en fjerdedommer og en hoveddommer, som ikke reagerede på det overhovedet, og det forstår vi ikke, siger sportschef Peter Lassen til bold.dk.

Sportschefen så ikke selv situationen tæt på, fordi han sad på tribunen.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -HIF raser efter Vejle-kamp: Den giver fire dage i spjældet
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Men spillerne fortæller, at han fik et knæ ind i baghovedet med fuld knald, hvor han væltede ned og lå helt stille. Han kom på benene igen, men blev svimmel og var nødt til at skifte sig selv ud, så vi spillede med ti mand i resten af kampen.

Det er jo vold

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allerede i første halvleg var Hvidovre meget utilfreds med, at Vejles Raul Albentosa ikke blev straffet for at albue i ansigtet på Christian Greko i forbindelse med et hjørnespark.

- Den giver fire dage i spjældet, den der. Det er vold, mener jeg. Dommeren står og kigger på det, så jeg forstår det ikke.

- Greko og Albentosa havde lidt skærmydsler, da de stod derinde og hev lidt og skubbede til hinanden. Så fløjtede dommeren og kaldte dem begge to hen og sagde, at det skulle de ikke gøre mere, men 20 sekunder senere smadrer han albuen ind i hovedet på Greko. Jeg må gå ud fra, at han holder øje med de to, når han lige har kaldt dem hen.

- Så fløjter dommeren af, og jeg forstår simpelthen, hvorfor han stoppede spillet, hvis ikke han ville give et rødt kort. Det giver jo ingen mening, siger Peter Lassen.

bold.dk forsøger at få en kommentar fra dommer Simon Duerlund Rasmussen.

Vi vil bare behandles korrekt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Lassen er naturligvis ærgerlig over, at Hvidovre ikke fik alle tre point, men utilfredsheden handler først og fremmest om, at klubben ikke føler retfærdigt behandlet i situationerne.

- Det har intet at gøre med, at Vejle fik uafgjort, men vi føler os i den grad bortdømt. Vejle er et sindssygt godt hold, som formentlig også rykker op, men de er ikke hævet over loven.

- Jeg siger ikke, det ikke var fortjent, at Vejle fik point, men situationerne var meget kampafgørende, og det irriterer os rigtig meget, siger Lassen.

Har du forståelse for, at en dommer ikke kan se alt i løbet af en hel kamp?

- Albuen i hovedet forstår jeg ikke, at han ikke ser. Ved den anden situation kan jeg godt følge, at hvis han ikke ser det, så kan det ske, men når manden ligger ned med en hovedskade, skal han stoppe spillet omgående, siger Lassen.

Hvidovre går ikke videre med det.

- Vi vil bare gerne behandles korrekt, og det føler jeg ikke, at vi er blevet her, siger Peter Lassen til bold.dk.

Hvidovre er på andenpladsen i NordicBet Ligaen med 24 point for 11 kampe, mens Vejle fører rækken med et enkelt points forspring.

Se de omtalte episoder i toppen af artiklen.

53 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0