2023-11-25 07:16:43

Hvidovre-debut efter fire måneder: Hårdt at sidde ude

Marco Ramkilde fik endelig sin debut for Hvidovre IF efter fire måneder med skader, og det har været hårdt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

BIF

4 - 0

HIF

Efter fire måneders skadeshelvede fik Hvidovre-angriber Marco Ramkilde endelig debut fredag aften.

Lejesvenden fra AaB har siddet ude med flere skader, men han fik sæsondebut og de sidste 16 minutter i kampen mod Vejle Boldklub. der endte 1-1.

Et stort øjeblik for Ramkilde, som har været igennem nogle hårde måneder.

- Det har været mentalt hårdt, så det var rart at spille kamp igen. Det har været lige ved og næsten i de fire måneder, hvor det altid er glippet et par dage før. Så at jeg har spillet i dag, er et stort delmål for mig.

- For første gang i min karriere er jeg blevet hentet ind for at gøre en forskel, så det har sgu været hårdt, at jeg ikke har formået at gøre det i fire måneder, siger Marco Ramkilde.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hvidovre-debut efter fire måneder: Hårdt at sidde ude
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Ramkilde tilføjer, at han grundet sine skader har lært, at Hvidovre er en speciel klub.

- Hvidovre bryster sig af at være en familie, men de leverer også. Der har været en stor forståelse og hjælp, så det har gjort det en smule lettere.

- Det er en klub, hvor man passer godt på hinanden.

Her peger han blandt andet på sportschef Peter Lassen, og sidstnævnte var da også rørt over at se Ramkilde få debut.

- Det har gjort ondt at se, at han ikke har spillet. Det er mine drenge alle sammen, og vi har et tæt forhold til hinanden.

- Jeg er ikke sportschef over for dem. Jeg er mere er en far og onkel for alle spillerne. De er der for mig, og jeg er der for dem, siger Lassen.

Marco Ramkilde har en aftale med Hvidovre for resten af sæsonen, hvor han kan få en afgørende rolle for oprykkerne, siger Lassen.

- Han har vist, at han sagtens kan være med, da han har tempo og er målfarlig som én i helvede. Han kan blive meget vigtig for os i resten af sæsonen, mener sportschefen.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

BIF

4 - 0

HIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce