Hvidovre IF skal til lommerne.
Betinia Liga-klubben er blevet tildelt en bøde på 30.000 kroner efter opgøret på udebane mod AB den 22. august.
Det skyldes, at der fra Hvidovre-afsnittet blev affyret 10 stykker pyroteknik kort før kampstart og i løbet af det første minut af kampen. Det medførte, at kampens dommer måtte afbryde spillet kortvarigt.
Derudover blev der på ny affyret to stykker pyroteknik i starten af anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det har altså medført en bøde på 30.000 kroner til Hvidovre.
Det oplyser Fodboldens Disciplinærinstans fredag eftermiddag.
Opgøret endte 1-1.
AB ligger nummer otte i 1. division, mens Hvidovre indtager andenpladsen.

Hvidovre IF
Betinia Liga






























