2026-06-24 16:49:00

Hvidovre får prøvespiller fra Randers

Max Albæk skal forsøge at spille sig til en aftale med Hvidovre de kommende dage

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 28. jun

BIF

vs

HIF

Hvidovre indledte onsdag forberedelserne til den nye sæson.

Martin Retovs mandskab har foreløbig sagt farvel til tre spillere – Morten Knudsen, Fredrik Krogstad og Magnus Fredslund.

Tre erfarne spillere er sendt ud, mens man allerede har budt velkommen til tre nye, yngre navne.

Oliver Jensen er kommet fra Thisted, Oliver Juul fra Roskilde og HIK-topscorer Donavan Bagou, der scorede 19 træffere i seneste sæson.

Men der er måske flere nye navne på vej til Hvidovre.

Torsdag møder to prøvespillere til træning.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Hvidovre får prøvespiller fra Randers
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bold har allerede fortalt, at Hjalte Toftegaard kommer på prøve fra Hillerød.

Derudover skal Max Albæk fra Randers forsøge at spille sig en aftale med Hvidovre. Han fik fire kampe som indskifter for Randers i den forgangne sæson.

- Både Hjalte og Max træner med os frem til søndag, hvor vi kan se hinanden an.

- Vi må se, om det er dem, vi har brug for, siger cheftræner og manager Martin Retov.

20-årige Max Albæk har været en del af Randers-truppen, men har svært ved at få fast spilletid i klubben.

Hvidovre er et skridt ned, men kan blive muligheden for et gennembrud for den centrale midtbanespiller.

Begge spillere træner med Hvidovre første gang torsdag. De bliver således også en del af dem trup, der søndag møder Brøndby i den første træningskamp.

Signalet fra Martin Retov er tydeligt. Han vil gerne forynge sin spillertrup, så spillerne på den måde vil være mere salgbare overfor andre klubber.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 28. jun

BIF

vs

HIF

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce