Det store smil er fremme hos Hvidovre IF-sportschef Peter Lassen.
Klubben har netop fået en ny aftale på plads med Nicolaj Jungvig, som siden sommer har været en fast del af førsteholdet i Hvidovre.
- Jeg er meget tilfreds med den udvikling, Jungvig har gennemgået, siden han blev en fast del af førsteholdstruppen i sommer. Det, vi har set i efteråret, har været meget positivt.
- Jungvig er en spiller, der kan dække både højre back og midtstopper-positionen, og i opstarten har vi set ham få mange gode minutter på banen, siger Peter Lassen til klubbens hjemmeside.
Den 21-årige back står noteret for fire kampe for Hvidovre i denne sæson.
Ifølge Transfermarkt havde han udløb til sommer, men det har Peter Lassen og co. fået lavet om på nu.
Hvidovre IF oplyser dog ikke, hvor lang Nicolaj Jungvigs nye aftale er.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hvidovre IF
Betinia Liga




































