2024-06-06 15:50:37

Hvidovre giver uheldig Kaalund to år

Mads Kaalund, som i store dele af sidste sæson sad ude, har forlænget sin aftale i Hvidovre med to år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hvidovre hentede sidste sommer Mads Kaalund i Silkeborg.

Midtbanespilleren med en fortid i Nykøbing var her tiltænkt en rolle, hvor han skulle være med til at forstærke Hvidovre efter oprykningen til Superligaen.

Skader gjorde dog den plan svær at udføre for både Kaalund og Hvidovre, og først den 31. marts, da nedrykningsspillet blev sat i gang, fik Kaalund debut.

Siden er det blevet til seks kamp i alt på Vestegnen for 27-årige Mads Kaalund, som stod til kontraktudløb denne sommer.

Nu kan Hvidovre dog melde ud, at man har sikret Mads Kaalund i yderligere to år, og han tager dermed turen ned i NordicBet Ligaen med klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Hvidovre giver uheldig Kaalund to år
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det glæder sportschef Peter Lassen.

- Det er en spiller, vi endnu ikke har set udfolde sit fulde potentiale. Han har været uheldig med skader. Men det, vi så fra ham siden april, hvor han gik ind og imponerede, tegner lovende, må jeg bare sige.

- Vi skal selvfølgelig sikre, at han får den rigtige opstart til den kommende sæson, men jeg er sikker på, at han vil blive en profil for os i NordicBet Ligaen, siger Peter Lassen til klubbens hjemmeside.

Det er da også i landets næstbedste række, hvor Mads Kaalund har spillet 96 kampe.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce