2023-01-29 15:56:40

Hvidovre-sportschef fastslår: Profilerne bliver her

Der er rift om specielt Fredrik Carlsen og Marcus Lindberg i dette transfervindue, men Hvidovre-sportschef Peter Lassen går all in på oprykning til Superligaen og beholder truppen intakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

HIF

3 - 1

NFC

Hvis fans af NordicBet Liga-klubben Hvidovre skulle sidde med hjertet oppe i halsen i de sidste dage af transfervinduet og frygte, at klubben sælger ud af profilerne, kan de godt slappe af.

- Der er stor interesse for flere af vores profiler, men det er alfa omega at holde sammen på vores trup i dette forår, for vi giver den et seriøst skud i forhold til at jagte oprykningspladserne til Superligaen.

- Og hvis det ikke skulle lykkes, kan vi under alle omstændigheder sige, at vi gjorde alt, siger Hvidovres sportschef Peter Lassen til bold.dk.

Det er specielt midtbanespilleren Fredrik Carlsen og angriberen Marcus Lindberg, som påkalder sig interesse fra større ligaer end landets næstbedste række.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Hvidovre-sportschef fastslår: Profilerne bliver her
Foto: Hvidovre IF

Senest kunne BT fortælle, at Silkeborg havde budt på Carlsen, men et salg er altså ikke oppe over, fortæller Lassen.

- Det kan godt være, at vi ender med at sælge en spiller eller to, men så bliver det først med overgang til sommer. Vi har en en super god trup lige nu, og vi skal forsøge at få en bedre placering end sidste sæson, hvor vi blev ‘best of the rest’, siger Lassen med henvisning til den tredjeplads, klubben opnåede efter Lyngby og Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I denne NordicBet Liga-sæson indtager Hvidovre pt. den Superliga-adgangsgivende andenplads, men top seks-feltet er ekstremt tæt med blot 10 point mellem Vejle på førstepladsen og Sønderjyske på sjettepladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

HIF

3 - 1

NFC

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0