2026-08-10 14:35:00

Ny Hvidovre-bomber med karrierens bedste mål: Lidt i chok

Donavan Bagou har fået en drømmestart i Hvidovre IF, hvor han i weekenden blev helten med et fremragende saksesparksmål, der var karrierens bedste for den unge angriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

HIF

2 - 1

EFB

48'
10
Donavan Bagou
Mål
65'
20
Donavan Bagou
Mål
73'
21
Jonathan Foss
Mål

Donavan Bagou er stemplet ind med manér i Hvidovre IF.

Den unge angriber har sparket døren ind på Vestegnen med en målnæse, som i den grad fik lov til at udfolde sig i sidste sæson i HIK.

I 2. division leverede Bagou imponerende 19 mål og blev topscorer i ligaen, og det førte til et skifte i sommer til Hvidovre IF.

Og målene er fulgt med brandvarme Bagou.

Den 22-årige angriber har i sine første tre kampe scoret tre mål, og i weekenden stod der 'Bagou' på alt, da Hvidovre IF slog Esbjerg fB 2-1 i Betinia Ligaen.

Her scorede Bagou to mål, hvor det ene var et fremragende saksesparksmål, som kan ses i videoen øverst i artiklen.

Bold har talt med Bagou, som stadig har svært ved at forstå sit mål fra weekenden.

- Jeg har haft det vildt over det. Jeg er stadig lidt i chok. Men i sidste ende håber jeg bare på, at jeg kan lave flere mål. For mig er det kun starten, siger Donavan Bagou og fortsætter.

- Jeg har nogle mål, jeg gerne vil nå. På den måde prøver jeg ikke at tænke for meget over det. Men det er nok det bedste mål, som jeg har lavet i min karriere.

259303
Foto: Hvidovre IF

Karrierens bedste mål kunne dog have været kommet tidligere.

For hvis man har fulgt Hvidovres kampe i denne sæson, ved man, at et forsøg på et saksespark på ingen måde er nyt for Bagou.

- Det er lidt sjovt, fordi jeg havde prøvet at lave et sidesakse i pokalkampen mod Næstved i torsdags, men der ramte jeg ikke bolden. Denne gang valgte jeg at gå all-in på den, og så gik den ind.

Efter målet kunne man se flere af Hvidovre IF-spillerne tage sig til hovedet i ren forbløffelse.

Efterfølgende har truppen da også flere gange hevet fat i Bagou, som har svævet på en sky efter scoringen.

- Spillerne har drillet mig lidt. De har spurgt, hvor mange gange jeg har set målet, og hvor mange stories på Instagram der nu kommer, griner Donavan Bagou.

- Så de har grint lidt over det, men selvfølgelig har de også sagt, at det var et vanvittigt mål. Jeg tror, de er glade på mine vegne. I sidste ende kan det godt være, at jeg har lavet det mål, men det vigtigste var de tre point.

Drømmestart i Hvidovre
Donavan Bagou kan meget vel blive en ny publikumsyndling på Pro Ventilation Arena.

Han kommer med flair i sit spil, han laver mål, og så er han ikke bleg for at fejre det med dans og humor.

- Jeg kan godt lide at være mig selv, og det er sådan, jeg er. Masser af humor og dans. Jeg ved ikke, om jeg kan lave sådan nogle mål hele tiden, men i hvert fald målene regner jeg med og håber på, at jeg bliver ved med at lave.

Indtil videre er det blevet til tre mål i tre kampe, og derfor har starten i 2650 været over al forventning for Hvidovre IF's nye angriber.

- Jeg føler, at min start har været god. Selvfølgelig var der lige nogle ting, jeg lige skulle vænne mig til, som niveauet og tempoet. Alt går hurtigere.

- Men på det punkt vil jeg sige, at jeg har nogle gode holdkammerater og gode trænere, som prøver at hjælpe mig hver dag ude på træningsbanen og i kampene. De har taget godt imod mig, og så bliver det også bare nemmere at få en god start.

- Så er det også bare fedt, at jeg kan fortsætte den samme form, som jeg efterlod HIK med, angående at lave mål. Jeg håber nu bare, at det kan blive ved.

257840
Foto: Karsten Madsen/Hvidovre IF

I 2. division skød Bagou alt og alle i sænk, da han sluttede som topscorer med 19 mål på kontoen.

Når man ser Bagou spille i 1. division, ligner han den samme bomber fra tiden i HIK trods et højere niveau.

- Jeg havde nok ikke helt regnet med det, men jeg havde håbet på, at jeg ville få den her start. Jeg ved, hvad jeg kan. Når jeg har en træner, som tror på mig, kommer jeg til at gøre det godt.

- Jeg havde ikke regnet med, at det ville gå så stærkt, men jeg stoler på mine egne evner, lyder det fra Donavan Bagou.

22-årige Donavan Bagou har tidligere været forbi ungdomsafdelingen i klubber som B.93, FC Midtjylland og AaB.

Desuden kan han også skrive Ishøj IF og Hillerød Fodbold på cv'et, inden han fandt målformen frem i HIK og siden skiftede til Hvidovre IF.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

HIF

2 - 1

EFB

48'
10
Donavan Bagou
Mål
65'
20
Donavan Bagou
Mål
73'
21
Jonathan Foss
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce