2025-05-07 14:42:22

Per Frandsen stopper i Hvidovre

Hvidovre tilbød Per Frandsen en toårig forlængelse, men parterne kunne ikke blive enig om en ny aftale - nu er han klar til nye udfordringer uden geografiske begrænsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

FCF

5 - 1

HIF

Per Frandsen stopper i Hvidovre.

Efter otte år og en imponerende rejse siger den 55-årige træner nu stop.

- Vi har haft en rigtig god dialog, hvor Hvidovre tilbød mig en toårig forlængelse, men vi kunne desværre ikke blive enige til sidst, siger Per Frandsen til Bold.

Per Frandsen stopper dermed, når de sidste tre kampe er overstået i NordicBet Ligaen, hvor Hvidovre har udspillet sin rolle på en aktuel femteplads.

Det har været lidt af en rejse Per Frandsen har været på, siden han tiltrådte i Hvidovre i 2017.

Han har ført klubben fra 2. division og op i Superligaen i løbet af de otte år. Opholdet i landets bedste række blev dog kortvarigt, da Hvidovre kun fik én sæson i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Per Frandsen stopper i Hvidovre
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg har haft en fantastisk tid i Hvidovre. Det har været en ubeskrivelig rejse, hvor jeg har mødt mange søde og dedikerede mennesker på vejen. Jeg vil særligt takke sportschef Peter Lassen, som jeg har haft et enestående samarbejde med gennem otte år.

- Men også klubbens gamle kæmper som altid har været os behjælpelig, når der har været brug for en økonomisk håndsrækning til et ønske, vi har haft på førsteholdet, siger Per Frandsen og slår fast:

- Nu er jeg meget afklaret med, hvad der skal ske og jeg glæder mig til de nye udfordringer, der nu venter, siger han.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Ingen begrænsninger
Hvor trænerkarrieren skal fortsætte for Per Frandsen, er et åbent spørgsmål.

Han er i hvert fald ekstrem fleksibel i forhold til de muligheder, der nu dukker op.

- Jeg er ikke begrænset af geografi. Det kan både være i Danmark, men det kan sagtens også være i udlandet.

- Jeg føler mig klar til en ny, stor udfordring, når jeg finder det rigtige projekt at kaste mig over, siger Per Frandsen.

Per Frandsen havde en stor aktiv karriere, hvor han spillede i B1903, Lille, FC København, Bolton, Blackburn og Wigan.

Som træner startede han i HB Køge, skiftede til Brøndby, hvor han var U19-træner, siden førte han AB fra 2. division og op i NordicBet Ligaen. De seneste otte år har han stået i spidsen for Hvidovre.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

FCF

5 - 1

HIF

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce