Onsdag har Hvidovre IF delt nogle store nyheder.
Klubben fra Betinia Ligaen har valgt at lave flere organisatoriske ændringer, som betyder, at Claus Grønborg er ny administrerende direktør i klubben.
Han afløser Bo Tue Knudsen, som i stedet skal være administrerende direktør på fuld tid for Friends of Hvidovre.
Martin Retov får det fulde manageransvar, mens Christian Grønbæk bliver akademichef på fuldtid i løbet af 2026.
Sidst men ikke mindst meddelte Hvidovre IF også, at Peter Lassen stopper efter næsten 20 år i klubben.
Og det er selvfølgelig ikke hvem som helst, der nu vinker farvel.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Peter havde et ønske om at prøve noget andet.
- Det har han haft i en længere periode, og så var det anledningen til at gøre det nu. Så han stopper, og det er selvfølgelig vemodigt.
- Peter har været en fantastisk del af klubben. Han er om nogen Hvidovre Fodbold.
- Vi skylder ham al mulig tak. Uden ham havde der nok heller ikke været noget fodbold i Hvidovre IF, fortæller Grønborg til Bold.
Den nye administrerende direktør fortæller også om den nye rolle til Martin Retov, der altså nu får det fulde ansvar for transfers.
- Førhen var de et team med Bo (Tue Knudsen, red) og Peter (Lassen, red), og nu overdrager vi det til fulde til Retov.
- Vi har valgt ikke at genbesætte en stilling som sportschef. Den del varetages nu af Retov. Han har ansvaret, men får selvfølgelig også hjælp.
Fokus på de unge
I pressemeddelelsen skriver Hvidovre også, at de sigter efter at være blandt Danmarks 18 bedste klubber.
Samtidig øger de nu fokusset på egne talenter og spillere. Om sidstnævnte uddyber Grønborg.
- Vi vil rigtig gerne styrke talentudviklingen og udvikle vores unge spillere. Rigtig gerne fra vores egne rækker. Det sætter vi ekstra fokus på.
- Kan vi udvikle vores egne spillere og bringe dem op på et vist niveau, så er der også noget forretningsmæssigt i det.
- Så kan vi formentlig sælge til en højere hylde, og det er en strategisk satsning.
- Derfor vil man i fremtiden også se, at vi får flere unge og egne spillere på holdet, fortæller han afslutningsvis.
Hvidovre IF er aktuelt nummer fire i Betinia Ligaen med tre point op til topholdet Lyngby Boldklub.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Hvidovre IF
Betinia Liga































