IA Akranes -Björn Sigurdarson vender hjem til Island efter 14 år
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
2023-04-27 10:15:22
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Björn Sigurdarson vender hjem til Island efter 14 år

Björn Sigurdarson, der har fortid i FC København, vender hjem til islandske IA Akranes, hvor han startede karrieren for 15 år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den islandske angriber Björn Sigurdarson har efterhånden været rundt omkring i alle afkroge af fodboldeuropa.

Nu vender den 32-årige angriber hjem til IA Akranes i Island. Han har senest været i norske Molde, hvor han forlod klubben 1. januar. Derfor har han været uden klub i flere måneder, men det er der nu blevet lavet om på, melder det norske fodboldforbund i en transferoversigt.

England, Norge, Cypern og Rusland er blandt de lande, Sigurdarson har tilbragt sin karriere.

I 2015 kom han også til FC København på en lejeaftale. Her var han dog ikke nogen stor succes, da det blev kun til 17 kampe og to mål, før han vendte retur til engelske Wolverhampton.

Det var i IA Akranes, at hans professionelle karriere startede ud i 2007, hvor han rykkede op til deres førstehold.

Holdet ligger i den næstbedste islandske række, Lengjudeild.

Sigurdarson har også haft en karriere på det islandske landshold, hvor han har fået 17 optrædener og produceret et enkelt mål.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce