2022-05-19 18:20:57

IFK stopper samarbejdet med Tobias Sana

Tobias Sana har fået revet sin kontrakt i IFK Göteborg, efter han angiveligt havde et stort skænderi med klubbens træner Mikael Stahre. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tobias Sana er fortid i IFK Göteborg. 

Den tidligere AGF-spiller har fået revet kontrakten over i sin svenske klub på grund af disciplinære årsager. Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

Tobias Sana har længe været sendt i skammekrogen som følge af et angiveligt skænderi med cheftræneren Mikael Stahre. 

I flere uger har Sana ikke trænet med i Göteborg, men nu har han altså fået revet sin kontrakt over. 

- Efter at have vurderet sagen, så har vi valgt at stoppe samarbejdet med Tobias Sana. Han kan frit skifte til en ny klub, skriver klubben på hjemmesiden.

IFK Göteborg fortæller ikke direkte, at Tobias Sana har været oppe at skændes med cheftræneren, men de forklarer, at det skyldes en hændelse i omklædningsrummet fra kampen mod Kalmar FF. 

Tobias Sana har spillet i IFK Göteborg siden 2019, da han skiftede fra AGF. Sana har spillet 149 kampe for Göteborg, og han når altså ikke de 150 kampe. 

 

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0