Victor Lind viste sig flot frem for IFK Norrköping.
Den unge dansker blev i januar udlejet fra FC Midtjylland til svenske IFK Norrköping, der har Glen Riddersholm som træner.
Onsdag scorede Lind så sit første mål for den svenske klub, da han nettede i træningskampen mod Viborg.
Victor Lind fortalte efter kampen, at han er glad for sit første mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var sjovt at score mit første mål og hjælpe holdet. Jeg synes, vi spillede godt.
- Jeg så selv, at jeg var helt fri, og det så Chrisoffer Nyman også. Jeg har øvet det så mange gange, så jeg vidste, det ville virke.
- Det betyder en masse for selvtilliden, og det får en til at tro på tingene. Jeg håber, jeg har spillet mig til en plads i startopstillingen, fortæller danskeren til Fotbollskanalen.
Norrköping rejser hjem til Sverige igen torsdag, hvor der i næste uge venter en pokalkamp mod Gais.