IFK Norrköping har fundet Glen Riddersholms afløser.
Andreas Alm har været nævnt som mulig afløser, og det er nu officielt, at den tidligere OB-træner overtager ansvaret for den svenske klub.
Alm, som blev fyret i OB i starten af november, har underskrevet en kontrakt, der gælder frem til udgangen af 2026.
50-årige Alm har tidligere spillet for IFK Norrköping, og nu bliver han altså cheftræner for sin tidligere klub, som er glad for aftalen.
- Andreas er en kvalificeret træner, som har stor erfaring i Allsvenskan.
- Andreas er en kærlig person, som er god med spillerne, og han er ikke bange for at bruge unge talenter, hvilket passer godt ind i vores strategi.
- Selvom det er mange år siden, han sidst var her, så kender han klubben og byen, og vi er meget glade for at have ham tilbage, siger sportsdirektør Tony Martinsson.
Alm har tidligere været træner for AIK, Vejle Boldklub, BK Häcken og OB.
Varmt välkommen till IFK Norrköping, Andreas Alm! Alm har skrivit på ett avtal som huvudtränare över säsongen 2026. Läs mer på https://t.co/F2iAbxNKwR. ⚪️🔵#ifknorrköping pic.twitter.com/VIvrOq6gSv
— IFK Norrköping (@ifknorrkoping) December 29, 2023


Norrköping
Allsvenskan
































