2024-02-22 19:52:12

Tevez åbner for Aguero-retur: Han er velkommen

Carlos Tevez vil ikke stå i vejen for en retur til professionel fodbold for Sergio Agüero, hvis karriere ellers blev indstillet i december 2021 grundet en hjertefejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Cup 3 - 7. runde

FT

IND

0 - 1

RAC

Det ligner en lykkelig afslutning på eventyret om Sergio Agüeros fodboldkarriere.

Der var ellers ikke meget at råbe hurra for, da den argentinske stjerneangriber måtte lægge støvlerne ufrivilligt på hylden i december 2021.

Dengang var den tidligere Manchester City-bomber skiftet til Barcelona, som altså knap nåede at få gavn af deres nyerhvervede argentiner.

Men i februar 2024 ser historien ud til at få en gladere slutning.

På et Twitch-stream torsdag fik 35-årige Agüero en meget positiv melding af sin hjertelæge, som ikke ville stå i vejen for et muligt comeback for argentineren.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa Argentina -Tevez åbner for Aguero-retur: Han er velkommen
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Et comeback, der i så fald skulle ske for barndomsklubben Independiente i Buenos Aires.

Og træneren for Independiente - den tidligere City-holdkammerat og landsmand Carlos Tevez - vil da heller ikke stå i vejen for en retur til det argentinske mandskab.

- Hvem ville ikke have Kun Agüero på sit hold, indledte Tevez i en udtalelse bragt af klubbens officielle profil på X.

- Hvis han har lyst, er han velkommen. Hvordan ville jeg ikke kunne ringe til ham og invitere ham?

Carlos Tevez og Sergio Agüero var samtidig i Manchester City fra 2011 til 2013.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Cup 3 - 7. runde

FT

IND

0 - 1

RAC

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce