Arséne Wenger er i tiden ansat som global udviklingschef i FIFA, og i den forbindelse har han lagt vejen forbi Indien i forbindelse med indvielsen af et nyt FIFA-akademi i landet.
Til trods for sin kolossale størrelse og mange indbyggere har Indien aldrig udmærket sig på den internationale scene.
Men for Arséne Wenger er potentiale enormt for fremtidig fodboldkultur i landet.
- Jeg har altid været fascineret af Indien. Mit mål er at forbedre fodbolden i verden.
- Og det er umuligt, at et land som Indien med 1.4 milliarder indbyggere, ikke kan komme på fodboldverdenskortet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil gerne hjælpe med at gøre unge spillere teknisk perfekte. Starten på vores program er at identificere talentet og derefter sætte de bedste talenter sammen, siger Arséne Wenger ifølge Indiens fodboldforbunds hjemmeside.
Han sammenligner landets udvikling med, hvad han så i et andet asiatisk fodboldland, som sidenhen har gennemgået en massiv udvikling.
- Jeg var i Japan i starten af deres fodboldæra i 1995. I 1998 var de til VM. Så det betyder, at det er muligt. Man skal starte tidligt.
- Mit hovedmål er at overbevise folk om, at der er en guldmine her, som i øjeblikket fuldstændig uopdaget, uudnyttet og ikke nok værdsat, siger Wenger.
Det er aldrig lykkes Indien som nation at kvalificere sig til et verdensmesterskab i fodbold.


Indien




































