2025-08-17 17:20:00

Mascherano reagerer på kritik fra spiller: Jeg bestemmer

 Benjamin Cremaschi har været utilfreds med den manglende spilletid af Inter Miami-træneren Javier Mascherano. Argentineren tager det meget køligt og understreger, at han bestemmer taktikken i MLS-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- kvartfinale

FT

MIA

2 - 1

TIG

- Jeg er frustreret, Jeg vil spille.

Sådan lyder det fra Benjamin Cremaschi i Inter Miami.

Midtbanespilleren har været utilfreds med den manglende spilletid.

Han var ude med stikpiller til sin argentinske cheftræner, Javier Mascherano.

Miami-træneren tog frustrationerne meget roligt, da han blev forholdt Cremaschis situation efter 3-1-sejren mod LA Galaxy.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Mascherano reagerer på kritik fra spiller: Jeg bestemmer
Foto: Sam Navarro/Reuters/Ritzau Scanpix

- Døren til mit kontor står altid åben for alle, der måtte være utilfredse eller ikke ønsker at spille en bestemt position, så de kan komme og fortælle mig det. Jeg har ikke hørt nogen klager ansigt til ansigt. Det her er professionel fodbold. Jeg bestemmer, hvor jeg mener, at hver spiller kan yde sit bedste, siger Mascherano. 

Benjamin Cremaschi har fået 1298 minutter i MLS-sæsonen, hvor han har været backup til for spanske Sergio Busquets.

Der har været stort fokus i USA den seneste uges tid om Mascheranos manglende brug af amerikanske spillere.

Klubben er senest blevet tre amerikanere fattigere i transfervinduet, da Drake Callender, Julian Gressel og DeAndre Yedlin har forladt klubben. 

I nattens 3-1-sejr mod LA Galaxy var der kun to amerikanere i truppen for Inter Miami i modsætning til Galaxy, der havde ni amerikanere i truppen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- kvartfinale

FT

MIA

2 - 1

TIG

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce