2026-06-09 13:02:06

Iran raser: Frataget billetter kort før VM

Irans fodboldforbund oplyser, at landets officielle billetkvote til VM-kampene er blevet trukket tilbage og stiller spørgsmål ved, om politiske hensyn ligger bag beslutningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

tirsdag 16. jun

IRA

vs

NZL

VM begynder på torsdag, og kort før slutrunden er Iran havnet i et billet-kaos.

Det iranske fodboldforbund oplyser, at Irans billetkvote til gruppespillet ved VM er blevet tilbagekaldt.

Det skriver Reuters.

Iran havde påbegyndt billetsalget til kampene, men kan nu ikke længere udlevere billetter til fansene, lyder det.

- Dette sker på trods af, at mange iranske fodboldfans, baseret på den officielt annoncerede proces, allerede havde foretaget de nødvendige planer for at deltage i kampene, skriver forbundet.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Iran raser: Frataget billetter kort før VM
Foto: Victor Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Det iranske fodboldforbund spekulerer i, om der har været politisk indblanding i manøvren.

- At fratage iranske tilhængere adgang til deres lovlige og officielle billetkvote er en handling, der strider mod ånden i internationale turneringer og princippet om ligebehandling af de deltagende lande, oplyser forbundet ifølge Reuters.

- Denne udvikling rejser alvorlige spørgsmål om, hvorvidt ikke-sportslige og politiske hensyn påvirker organiseringen af verdens største fodboldbegivenhed.

Det iranske fodboldforbund oplyser ikke, hvem der har truffet beslutningen om at tilbageholde billetterne, men opfordrer FIFA til at overholde 'principperne om neutralitet, retfærdighed og gældende regler'.

FIFA har endnu ikke kommenteret sagen.

Ved VM får hver deltagende nation normalt otte procent af billetterne til egne kampe, som de kan fordele til fans.

Irans deltagelse ved VM har været særdeles tvivlsom, efter USA og Israel iværksatte luftangreb mod Iran i slutningen af februar, som har ført til en regional konflikt.

Efter flere ugers usikkerhed udstedte USA i sidste uge via til alle Irans spillere blot 10 dage før landets første kamp ved slutrunden, men flere fra forbundet er blevet nægtet indrejse. Læs mere om det her.

Podcast Cover

Christian Eriksens kollaps

Hattrick | Afsnit 96

Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.  

Læs mere
-16:16

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

tirsdag 16. jun

IRA

vs

NZL

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce