




Søndag var en vild dag som irer.
Det var tæt på, at VM-håbet blev slukket af Ungarn, men to scoringer i de sidste minutter på udebane sørgede for en 3-2-sejr og en plads i playoff-turneringen.
Søndagens mand i skysovs var Troy Parrott, der stod for alle tre scoringer for Irland. Det sidste og afgørende mål kom i allersidste sekund.
Efterfølgende har roserne væltet indover AZ Alkmaar-spilleren, som ligeledes stod for begge mål i 2-0-sejren over Portugal tre dage forinden.
Irlands landstræner, Heimir Hallgrimsson, mener sågar, at han kunne være blevet topscorer.
- Han skal nyde dette øjeblik. Desværre blev han skadet i et godt stykke tid tidligere på sæsonen. Ellers ville han have været en af topscorerne hvis ikke topscoreren i Europa. Han har bare vist sin kvalitet, siger Hallgrimsson til RTE Sport efter opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Troy Parrott har dermed scoret fem mål sammenlagt i kvalifikationen.
Der er dog lidt op til topscorer, som er Erling Haaland. Han har lavet 16 mål, men har så også haft to kampe mere at gøre godt med i kvalifikationen end Irland.
Heimir Hallgrimson ønsker også at hylde sit irske hold, som har taget to store sejre i denne landsholdstermin, der har sendt dem i playoff.
- Dette øjeblik skal ikke handle om at finde helte. Det er skal være holdet, ånden, sammenholdet og det hårde arbejde, som holdet viste.
Lodtrækningen til playoff finder sted torsdag.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Irland
VM kval. UEFA



























