2022-09-22 15:09:43

Nyt skadesproblem for Italien - må undvære Napoli-kant

Matteo Politano er blevet sendt hjem fra den italienske landsholdslejr, da han er kommet galt afsted med sit ledbånd, og derfor skal han i stedet genoptræne hjemme i Napoli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Italien skal fredag i aktion mod England i Nations League, men det bliver uden Napolis Matteo Politano.

Kantspilleren er nemlig blevet skadet i optakten til kampen, hvor han har beskadiget sit højre ledbånd. 

Politano har derfor forladt den italienske landsholdslejr, da han nu skal i gang med genoptræningen på Napolis træningscenter, meddeler klubben på deres hjemmeside.

29-årige Matteo Politano har tidligere fået ni kampe for Italien, hvor han har leveret tre mål.

Politano er dog ikke den eneste spiller, som landstræner Roberto Mancini må se bort fra, da AC Milans Sandro Tonali også sidder ude med en skade.

Udover England skal Italien også i kamp mod Ungarn på udebane.

De er på nuværende tidspunkt placeret på tredjepladsen i puljen med tre point ned til England på nedrykningsstregen, og derfor er der vigtige point på spil fredag aften.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0