2022-07-06 08:55:15

Spillerforeningen forhandler med Jammerbugt

Spillerforeningen er i forhandlinger med Jammerbugt omkring at løse de udeståender, der er mellem klubben og spillerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til opstartens første træning i Jammerbugt var to repræsentanter for Spillerforeningen dukket op for at vise flaget.

Det skriver Nordjyske, som har snakket med vicedirektør Allan Reese om besøget og de forhandlinger, som der er i gang med Jammerbugt.

Spillerforeningen mener nemlig ikke, at alle Jammerbugt-spillerne er blevet aflønnet korrekt i foråret.

- Vi er i forhandlinger med klubben om de udeståender, der er. Vi håber, at vi får styr på det. Det har blandt andet været deltidsaftaler, hvor spillerne har trænet som fuldtidsspillere. 

- Det er et punkt, som Jammerbugt FC også har erkendt fejl på. Det er de ved at efterhåndtere. I løbet af en uge håber jeg, at vi er i mål med de her sager, siger Allan Reese til Nordjyske.

Jammerbugt rykkede i den forgangne sæson ud af NordicBet Ligaen og spiller således i 2. division fremover.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0