Det er slutningen på en æra i Juventus, hvor Andrea Agnellis tid som præsident får en abrupt afslutning efter 12 år på posten.
Mandag aften sent er det blevet bekræftet, at hele Juventus' bestyrelse forlader deres poster som konsekvens i deres indblanden i en sag om oppustede om 'skjulte' betalinger af spillere og børsmanipulation.
Den administrerende direktør Maurizio Arrivabene forbliver i en midlertidig position, mens Maurizio Scanavino er blevet udpeget til ny generaldirektør for klubben.
Hvis Juventus-fans og Max Allegri havde håbet på solide opgraderinger af truppen denne vinterpause, må de samtidig også sande, at de udsigter formentlig bliver lange.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den nye bestyrelse bliver således først udpeget den 18. januar 2023, og dermed har klubben de facto ingen præsident frem til den dato.
Den nye bestyrelse vil ikke engang have to uger på bestyrelsesgangene, før transfervinduet er ovre, og dermed ligner det ikke, at der bliver handlet stort i Torino.
Juventus kunne tidligere på efteråret præsentere et underskud for sæsonen 2021/22 på knap 1,9 milliarder kroner.