Serie A -Juventus får fratrukket 15 point i Serie A
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
2023-01-20 21:36:54
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Juventus får fratrukket 15 point i Serie A

Juventus står til at miste 15 Serie A-point på grund af rod og snyd med økonomien. Juventus kan appellere dommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 19. runde

FT

JUV

3 - 3

ATA

Juventus står til at få fratrukket 15 point i Serie A. 

Det skriver flere italienske medier - heriblandt Gazetta dello Sport og Sky Sports Italia. 

Baggrunden skulle være klubbens mistænkelige regnskabsførelse. 

Tidligere på dagen kom det frem, at Giuseppe Chiné, der er anklager for det italienske fodboldforbund (FIGC), havde anmodet Italiens føderale appeldomstol om at straffe Juventus ved at fratrække klubben ni point i Serie A som konsekvens af den førnævnte regnskabsførelse.

Og det er domstolen gået med til, og de har faktisk valgt at gøre straffen endnu hårdere med de 15 point. 

Juventus har mulighed for at appellere dommen, og det har de også tænkt sig at gøre. Det skriver Gazetta dello Sport. 

Hvis dommen bliver stadfæstet, så falder Juventus til en tiendeplads i tabellen ifølge Sky Sports Italia. Lige nu er de nummer tre. 

Flere andre klubber har også været under efterforskning - heriblandt Sampdoria og Genoa - men de er alle sammen blevet frifundet. 

Flere ledende skikkelser fra Juventus-ledelsen står samtidig til karantæne.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 19. runde

FT

JUV

3 - 3

ATA

Annonce

71 kommentarer

Se kommentarer
Annonce