2023-03-10 11:49:01

Brandvarm Kalmar-dansker er gået målamok: Havde ikke regnet med det

Danske Mileta Rajovic har fået en vild start hos Kalmar FF, hvor han har scoret hele fem mål i tre kampe, og det havde han ikke lige regnet med, siger Rajovic til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

KAL

0 - 0

ÖST

- Jeg føler ikke, at jeg kunne have drømt om en bedre start.

Sådan lyder det fra danske Mileta Rajovic, som har fået en drømmestart på tilværelsen i svensk fodbold, da han har leveret hele fem scoringer på blot tre kampe for Kalmar FF.

Angriberen har derfor vist, at han har fået målnæsen med sig over Øresund, efter han har bombet løs for Næstved Boldklub. 

Rajovic er dog alligevel en smule overrasket over den fantastiske start i Kalmar FF.

- Ja, det er jo gået lidt bedre, end hvad jeg selv havde regnet med. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kunne lave fem mål i tre kampe, så jeg er da også selv overrasket over det, griner Mileta Rajovic til bold.dk og fortsætter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Svenska Cupen -Brandvarm Kalmar-dansker er gået målamok: Havde ikke regnet med det
Foto: Næstved

- Det er jo gået godt. Jeg er kommet godt ind på holdet, hvor vi har gjort det rigtig godt. Så det har sgu været dejligt.

- Det betyder selvfølgelig meget. Det er jo også det, som de har hentet mig for. Så det har haft stor betydning, at jeg allerede med det samme har kunnet score en masse mål. Så jeg håber, at det kan fortsætte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mileta Rajovic endte med at blive topscorer for Næstved Boldklub i 2. division i sidste sæson, og han forlod NordicBet Liga-klubben som topscorer i denne sæson.

Der begynder derfor at tegne sig et billede af, at Rajovic er garant for mål.

- Jeg er godt klar over, hvad jeg er i stand til. Jeg er også på en hylde nu, hvor jeg stadig kan følge med. Men altså fem mål og tre kampe, det bliver nok ikke hver gang, jeg leverer det. 

Rajovic trods hattrick: Holdet er vigtigst
De fem mål er blevet scoret i Svenska Cupen, hvor Kalmar formåede at gøre rent bord og vinde tre ud af tre kampe.

Senest blev det til en 4-1-sejr over Helsingborg IF, hvor Mileta Rajovic formåede at score et hattrick.

Det er dog holdets sejr, som er det vigtigste for den danske angriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min første prioritet er, at holdet skal gøre det godt, og så kommer al det personlige bagefter. Men jeg har altid haft en tro på, at jeg kan lave mange mål, og det vil jeg gerne forsøge at hjælpe med.

- Jeg er selvfølgelig glad for mit hattrick, men det var også vigtigt, at vi gik videre. Vi vandt jo puljen med den sejr og gik videre til kvartfinalen. Så jeg var glad for, at man nu havde vundet alle kampe og gået videre.

- Vi går jo som hold efter at vinde, så er det i princippet ligegyldigt, hvem som scorer målene. Men jeg var da også ekstra glad for, at jeg så havde lavet tre mål, siger Mileta Rajovic til bold.dk. 

Mileta Rajovic får muligheden for at udbygge sin imponerende måltotal på søndag, når Kalmar FF tørner sammen med Mjallby i kvartfinalen i Svenska Cupen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

KAL

0 - 0

ÖST

4 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce