2023-02-05 09:00:02

Peter Bonde roser 1. div-bomber efter rekordsalg: Kan lykkes i Sverige

Næstved har solgt Mileta Rajovic til Kalmar FF, og Peter Bonde, der er Næstved-cheftræner, siger til bold.dk, at 1. div-topscoreren har alle muligheder for at få succes. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ACH

2 - 1

KAL

NordicBet Liga-klubben Næstved Boldklub har måttet sige farvel til 1. div-topscorer Mileta Rajovic, der er blevet solgt til Kalmar FF. 

Det blev af Næstved Boldklub beskrevet som det største salg i klubbens historie.

Nu venter der en helt anden tilværelse for angriberen, når han skal prøve kræfter med Allsvenskan. 

Næstved-cheftræner Peter Bonde siger til bold.dk, at den 23-årige divisionsbomber har gode muligheder for at få succes i Sverige under den tidligere FC Midtjylland-assistent Henrik Jensen.

- Rajo (Mileta Rajovic, red.) er jo en ung mand, som inden den seneste periode på halvandet år har ledt lidt efter noget kontinuitet.

- Han har været i mange klubber, men nu fandt han den. Hvis han væbner sig med tålmodighed og suger til sig på en endnu højere hylde, så har han alle redskaber efter min mening for at lykkes, siger Peter Bonde til bold.dk og tilføjer. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Peter Bonde roser 1. div-bomber efter rekordsalg: Kan lykkes i Sverige
Foto: Næstved

- Vi vil gerne være en klub, hvor spillere kan udvikle sig og måske derefter ryge på højere hylde. Det vil være et fint statement. Jeg har også snakket med Henrik (Jensen, red.) i Kalmar, og han har forhørt sig om ham. Han siger, at han arbejder rigtig fint. 

Cheftræneren glæder også over, at klubben fik en god sum penge i kassen for topscoreren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med de midler, som vi har, hvis vi skal skabe et rigtig fint talentmiljø og måske over tid have nogle ambitioner, er sådan nogle ting med til at generere økonomi og bedre baneforhold. 

- Vi vil gerne skabe et fundament i klubben, så vi ikke bliver en døgnflue. Vi prøver at holde os til suptoppen af dansk fodbold, siger Peter Bonde til bold.dk. 

Rajovic leverede ni mål i 15 kampe for Næstved Boldklub i NordicBet Ligaen, og Peter Bondes tropper er nummer tre.

I fredagens træningskamp viste Rajovic stor målfarlighed, da han scorede to mål i 4-1-sejren over Mjällby.

Kalmar FF starter Allsvenskan-sæsonen ud mod Malmö FF 1. april. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ACH

2 - 1

KAL

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0