2026-06-28 04:19:00

40-årig VM-helt i ekstase: Ingen troede på os

Spillerne fra Kap Verde kan bide skeer med alle, siger Vozinha, der nyder stor popularitet til sommerens VM-slutrunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

ARG

3 - 2

CPV

Vozinha har sammen med Lionel Messi og Cristiano Ronaldo efter alt at dømme været det mest omtalte navn under VM-slutrunden. 

Den 40-årige keeper har således spillet en kæmpe rolle i, at miniputnationen på sensationel vis er gået videre til 1/16-finalerne, hvilket har gjort ham mere eller mindre verdensberømt. 

Vozinha understreger dog, at succesen skyldes hele holdets indsats. 

- Vi ved godt, at vi kommer fra et lille land, men vi ved også, at vi er kommet hertil for at konkurrere på lige fod med alle andre.

- Der er masser af kvalitet på vores landshold. Måske tror mange af jer ikke, at spillere fra Kap Verde er gode nok, men vi er kommet for at vise, at vi har kvalitet, og at vi kan være med på det her niveau.  

- Vores spillere kan spille hvor som helst - i store turneringer og i de største ligaer, slår han fast ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -40-årig VM-helt i ekstase: Ingen troede på os
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Kap Verde, der består af ti vulkanske øer med omkring 500.000 indbyggere, er det mindst folkerige land nogensinde til at nå knockoutfasen ved et VM. 

Ifølge Vozinha viser holdets præstation, hvor vigtigt det er for små nationer at have en tydelig identitet. 

- Jeg synes, vi har vist den styrke og modstandskraft, som kendetegner det kapverdiske folk.

- Vi har vist vores kærlighed til landet, og vi er her for at repræsentere ikke kun spillerne, men alle mennesker fra Kap Verde.  

- Vi er måske et lille land, men vi har store hjerter, og vi er kæmpere. Vi er krigere, lyder det fra den 40-årige målmand.

I 1/16-finalerne brager Kap Verde sammen med Argentina.

Podcast Cover

Er FCK utroværdige?

Hattrick | Afsnit 160

FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.

Læs mere
-22:28

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

ARG

3 - 2

CPV

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce