2022-06-25 08:00:02

Tidligere FCK-talent om tysk ophold: Lærerigt

Opholdet i KFC Uerdingen har været fedt for det tidligere FC København-talent Jonathan Canto. Det har været med til at udvikle ham meget, siger han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jonathan Canto drog på et udlandseventyr, da han rejste fra HIK til KFC Uerdingen i Regionalliga West i januar. 

Nu er tiden forbi i den tyske klub, da kontrakten er udløbet, men Canto ser tilbage på opholdet i den tyske klub med stor glæde. 

Han siger til bold.dk, at det var været stort at prøve kræfter med en udenlandsk klub.

- Jeg synes, at det har været totalt fedt at prøve en ny kultur og bare finde ud af, at Tyskland bare er en del større end Danmark i forhold til tilskuere på stadion, og hvad det betyder for folk lokalt i byen. Det har været en kæmpe oplevelse.

At skulle stå på egne ben har også givet midtbanespilleren meget. 

- Det har været totalt lærerigt. Jeg føler, at når man skal lære et nyt sprog og selv skal ordne de huslige pligter selv, giver det noget hår på brystet. Man danner sig en masse nye indtryk og skal være på hele tiden. Det udvikler en rigtig meget, føler jeg, siger Jonathan Canto til bold.dk.

21-årige Jonathan Canto nåede at få 14 optrædener for KFC Uerdingen i Regionalliga West. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har lige været til prøvetræning i Greuther Fürth, og der er flere klubber inde i billedet. 

Midtbanespilleren har en fortid i FC København, HB Køge, Roskilde KFUM, HIK og senest KFC Uerdingen.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0