Efter blot halvanden måned er David Nielsens tid i græske Kifisia FC slut.
Den danske cheftræner overtog jobbet i starten af december, men siden er det blot blevet til én enkelt sejr.
Men nu er det altså slut.
Det bekræfter David Nielsen til TV 2 SPORT.
- Vi ligger sidst i ligaen, og der er ikke ret meget tid tilbage af transfervinduet. Hvis man skal lave et skift, så er det nu. Det var vi enige om. Så det var med supergod stemning, og det har været fantastisk for mig at få den her mulighed, siger David Nielsen.
David Nielsen nåede otte kampe for Kifisia FC.
Han efterlader den græske klub på sidstepladsen.
bold.dk arbejder på at få en kommentar fra David Nielsen og den græske klub.

Super League





























