2026-03-23 13:41:48

Albert Rudé færdig i Kolding

Kolding IF og cheftræner Albert Rudé har besluttet at gå hver til sit på trods af weekendens 3-0-sejr, der sikrede klubben en plads i oprykningsspillet i Betinia Ligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En stensikker 3-0-sejr og en plads i oprykningsspillet.

Glæden var stor i Kolding-lejren, efter 1. divisionsklubben lørdag smadrede B.93 i et opgør, hvor blot et enkelt point havde været nok til at sikre en plads i top-6.

Efterfølgende var Albert Rudé ikke bleg for at melde ud, at oprykning til Superligaen fortsat er muligt, men den spanske træner får ikke chancen for at jagte den drøm.

Bold kan fortælle, at Kolding IF og den spanske træner mandag har besluttet at gå hver til sit. Albert Rudé har dermed haft sin sidste arbejdsdag i klubben.

Kolding IF indtager i øjeblikket en femteplads i Betinia Ligaen med seks point op til Hvidovre på andenpladsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Albert Rudé færdig i Kolding
Foto: Kolding IF Fodbold

Albert Rudé har blandt andet en fortid som assistenttræner i Inter Miami.

Inden han landede jobbet som Kolding-træner, stod han i spidsen for Wisla Krakow fra den næstbedste polske række. Her førte han dem blandt andet til en sensationel pokaltriumf.

Så sent som i sommer kunne Bold fortælle, at Albert Rudé havde afvist Viborgs henvendelse om det ledige trænersæde.

Nu er han igen ledig på markedet.

Bold arbejder på at få en kommentar fra Kolding IF.

Podcast Cover

Slagsmål og splittelse i Real Madrid

Hattrick | Afsnit 78

Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning. 

Læs mere
-15:12

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce