Danmark -Er blevet kørt rundt: Kolding jagter revanche
2022-04-29 16:18:00
Foto: KIF Fodbold

Er blevet kørt rundt: Kolding jagter revanche

Kolding-profilen Christian Kudsk siger til bold.dk, at mandskabet er blevet kørt rundt to gange af Aarhus Fremad, og nu skal holdet have revanche på lørdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 25. runde

FT

AAF

1 - 5

KIF

Kolding IF havde ikke lige regnet med, at klubben skulle kæmpe for at undgå nedrykning fra 2. division, da holdet rykkede ned fra NordicBet Ligaen i den seneste sæson. 

Nu skal mandskabet kæmpe med Aarhus Fremad, Skive, Brabrand, FA 2000 og Middelfart i kvalifikationsspillet. 

Lige nu er Kolding syv point foran FA 2000, der er placeret på den forkerte side af stregen.

På lørdag skal Kolding IF en tur til Aarhus for at møde Aarhus Fremad, der topper kvalifikationsspillet, og her har Kolding lidt at bevise.

Kolding-profilen Christian Kudsk siger til bold.dk, at mandskabet er blevet kørt rundt af Aarhus Fremad i de to tidligere opgør i denne sæson. 

- Vi har en ordentlig revanche til gode. Vi har tabt to gange 0-3 til dem. Vi er virkelig blevet kørt rundt, synes jeg, hvor det ikke har været sjovt. Så der er helt sikkert en revanche, hvor vi skal vise, at vi er bedre end det, vi har vist mod dem, siger 24-årige Christian Kudsk til bold.dk. 

Sæsonen har langt fra været optimal for Kolding, og det skuffer kantspilleren. 

- Jeg er sgu lidt skuffet over, at vi ikke er kommet i top seks. Med den trup, som vi har, burde vi ligge derop. Vi har dog ikke tabt i ni kampe i streg (i 2. division, red.), så vi er svære at spille mod. 

Har ikke undervurderet hold

Kudsk nævner, at klubben har manglet den sidste skarphed foran mål, og så har holdet også været ramt af skader. 

Profilen siger, at klubben ser sig selv som et top seks-hold, men stemningen i truppen er ganske okay trods den skuffende sæson. 

- Den, synes jeg, egentlig er okay. I efteråret var det surt, hvor vi ikke vandt kampe, men jeg synes egentlig, at der er god stemning, og vi prøver at bygge på hele tiden.

Kolding vandt senest over Skive på udebane med 3-1, og det var virkelig vigtigt for selvtilliden, mener Kudsk. Et var, at mandskabet scorede tre mål, men det blev også til tre point. 

Er nedrykningsstregen et tema for jer?

- Nej, det er klart, at vi har været okay tæt på stregen, og nu har vi fået skabt et lille hul. Det handler om at komme så langt væk fra den streg og sikre overlevelse så hurtigt som muligt, så vi kan kigge frem mod næste sæson, hvor vi gerne skal blande os i toppen. 

Hvis offensiven bliver skarpere, skal klubben gerne kunne spille med om en top seks-placering og endda oprykning, siger Kudsk. 

Profilen mener dog ikke, at mandskabet har taget for let på opgaverne i 2. division.

- Jeg synes ikke, at vi har undervurderet nogle hold. Det er altid sjovt at slå et nedrykkerhold, så vi ved godt, at alle hold vil gøre det svært for os, så det har nok været skarpheden, der har manglet, siger Christian Kudsk til bold.dk. 

Opgøret mellem Aarhus Fremad og Kolding bliver fløjtet i gang klokken 14 lørdag 30. april. Kolding har fem point op til Aarhus Fremad. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 25. runde

FT

AAF

1 - 5

KIF

Annonce
Annonce