Kolding IF har stået uden cheftræner siden slutningen af november, men det ændrer sig snart.
Ifølge Bolds oplysninger har NordicBet Liga-klubben ansat den 37-årige spanier Albert Rudé som ny træner.
Rudé har tidligere været assistenttræner i Inter Miami, samt cheftræner for Castellon i hjemlandet, Spanien.
Hans seneste job var i den næstbedste polske række, hvor han stod i spidsen for Wisla Krakow.
Artiklen fortsætter efter billedet

I Krakow førte Rudé sit mandskab frem til en sensationel pokal-triumf, da Wisla slog Pogon Szczecin med 2-1 i finalen.
Den 37-årige spanier forlod kort efter Krakow efter gensidig aftale med klubben.
Nu skal han i stedet været cheftræner i Kolding, hvor man satser på et langsigtet samarbejde med Rudé med mål om at føre klubben op i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Kolding IF
Betinia Liga




























