Kolding IF -Kolding IF tager afsked med trio
Foto: Kolding IF
2023-01-11 19:00:01
Foto: Kolding IF

Kolding IF tager afsked med trio

I Kolding IF har man efter nytår sagt farvel til tre spillere, hvor der blandt dem er tale om kantspilleren Victor Dahl. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er sket lidt på spillerfronten i Kolding IF siden årsskiftet. 

Her har man valgt at vinke farvel til tre spillere.

Der er tale om kantspilleren Victor Dahl og forsvarsspillerne Markus Bay og Oskar Møller, som var en del af førsteholdstruppen i efteråret.

Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

– Vi takker alle tre spillere for deres store indsats i Kolding IF og ønsker dem al mulig held og lykke i deres videre færd i karrieren, udtaler teknisk chef i Kolding IF, Frederik Lund. 

Oskar Møller har spillet 31 kampe for Kolding IF, mens Victor Dahl er noteret for 23 kampe i den hvide trøje. Førstnævnte tager nu turen videre hos BK Frem, der har landet en aftale med ham. 

Begge spillere har fået ophævet deres kontrakter i Kolding IF, hvor Dahl altså i skrivende stund står uden klub.

Markus Bay har spillet 13 kampe og lavet et mål for klubben. Hans kontrakt udløb til nytår og er ifølge klubben ikke blevet forlænget. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce