2022-10-04 10:24:02

Wichmann efter comeback: Frem var helt færdige til sidst

Kolding IF-cheftræner Kristoffer Wichmann glæder sig over, at Kolding kom tilbage fra 0-2 til 2-2 mod Frem. Han mener også, at det kunne være blevet til en sejr, da Frem var helt færdige til sidst. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da stadionuret rundede 73 minutter, var Kolding bagud med hele 0-2 mod Frem i 2. division, men Kristoffer Wichmanns tropper kom tilbage og fik 2-2 med fra 2. divisionsopgøret. 

Wichmann siger til Kolding IF's hjemmeside, at Kolding havde momentum til sidst i opgøret, og derfor kunne hjemmeholdet godt have snuppet sejren til sidst, da Frem-spillerne var trætte. 

- Man kunne se, at uden det var verdens hårdeste kamp, så var Frem jo helt færdige til sidst, og det kan vi gøre hver eneste gang, siger Kristoffer Wichmann til klubbens hjemmeside. 

Cheftræneren mener, at det ikke var den bedste kamp for Kolding, da man spillede for direkte i starten af opgøret, men han er tilfreds med, at mandskabet fik et point med fra opgøret. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Wichmann efter comeback: Frem var helt færdige til sidst
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Der er meget at sige. Hvis man glemmer alt omkring og kigger nøgternt på kampen, er det en kamp, som vi skal vinde, målt på chancer. Vi har rigtig mange chancer, og de har få chancer. Der var to standarter (standardsituationer, red.) til dem, som de scorede på. Det var et afrettet skud, og et indlæg, der blev flot headet, siger Wichmann og tilføjer: 

- Det var en relativ hård kamp, men vi ville gerne have den endnu hårdere, og endnu flere ting som sad i skabet i vores måde at være på. Vi spillede alt for direkte og skarpt, for der var masser af plads og muligheder. Vi fik justeret det i anden halvleg og efter vi kom bagud 0-2, så fortsatte vi, og det er selvfølgelig rigtig stærkt at komme tilbage. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kolding indtager tredjepladsen i 2. division, og næste opgør er mod HIK på udebane.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0