Det blev aldrig til noget ægteskab mellem Michael Akoto og AGF.
Midtstopperen forlod den østjyske klub ved kontraktudløb denne sommer efter 26 kampe i den hvide trøje, og nu venter et nyt eventyr.
Akoto rykker nemlig nordpå, idet han er blevet præsenteret hos KR Reykjavík.
Hovedstadsklub bekræfter tilgangen på Instagram, hvor det dog ikke fremgår, hvor lang en aftale tyskeren har underskrevet.
Artiklen fortsætter efter billedet

KR Reykjavík ligger efter 18 kampe tredjesidst i den bedste islandske række, Besta Deildin.
27-årige Michael Akoto har tidligere været en del af store tyske klubber som Wehen Wiesbaden, Mainz og Dynamo Dresden.
Nu skal han forsøge at få gang i karrieren i KR Reykjavík, hvor han bliver holdkammerat til en enkelt dansker i skikkelse af Mathias Præst.

KR Reykjavik
Besta Deildin



































