2022-12-06 16:23:31

Kroatien-boss om mødet med Brasilien: Vi er ikke outsidere

Brasilien er favoritter, men Kroatien er ikke outsidere, mener den kroatiske landtræner, Zlatko Dalic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - kvartfinale

FT

KRO

5 - 3

BRA

På fredag møder Kroatien turneringsfavoritterne fra Brasilien i VM's første kvartfinale. 

Brasilien spadserede let henover Sydkorea, imens Kroatien måtte ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence for at booke deres billet blandt turneringens sidste otte.

De færreste regner med andet end brasiliansk avancement, og den kroatiske landstræner, Zlatko Dalic, er da også ærefrygtig omkring den kommende modstander.

- Vi må indse, at Brasilien er favoritter. 

- De er det stærkeste hold og den bedst nation ved dette VM. Når du ser på deres udvalg af spillere, deres kvalitet, færdigheder og værdi, så er det skræmmende.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Kroatien-boss om mødet med Brasilien: Vi er ikke outsidere
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi har en stor eksamen foran os, en svær opgave mod et hold, der spiller flot fodbold med mange kvalitetsspillere, og hurtige spillere, siger den 56-årige kroat ifølge BBC Sport.

Dalic ville dog ikke udråbe Kroatien til deciderede outsidere i kampen, om end han helst havde set mødet med Brasilien senere i turneringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal gå til kampen med tro og selvtillid, og lede efter vores muligheder. Vi skal nyde at møde Brasilien, sådan er det. 

- Det er for tidligt. Hvis bare det havde været i finalen.

- Det er et fremragende hold, men jeg tror på at vi kan udfordre dem. Vi skal være kloge. Kampen er ikke 50-50, men vi er heller ikke outsidere. 

Senest de to nationer mødtes ved en VM-slutrunde var åbningskampen til VM i Brasilien 2014, hvor værtsnationen vandt 3-1.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - kvartfinale

FT

KRO

5 - 3

BRA

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0