2022-09-28 10:22:01

Tidl. SL-keeper har stjernestatus i Malaysia: 135.000 følgere

Kevin Ray Mendoza nyder tilværelsen i Malaysia, og keeperen siger til bold.dk, at han bliver behandlet som en stjerne af fansene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

KLC

5 - 0

SUN

Den tidligere Superliga-målmand Kevin Ray Mendoza er på et stort fodboldeventyr.  

I februar 2021 rejste keeperen nemlig fra Vendsyssel til Kuala Lumpur, da han havde fået et tilbud fra den malaysiske hovedstadsklub.  

Tilværelsen i Malaysia har været noget af en omvæltning for den tidligere AC Horsens-keeper, og det har været et anderledes og sjovt skifte.  

Det hele gik så hurtigt, at målmanden måtte rejse til Malaysia dagen efter sit bryllup, fortæller han.

Den filippinske landsholdsmålmand fik en stille og rolig start på tilværelsen, men et stort vendepunkt kom i november 2021.  

Her spillede Kuala Lumpur sig i finalen ved den malaysiske pokalturnering Malaysia Cup, og her mødte Mendoza og co. storholdet Johor, der var kæmpe favorit til at vinde og er ejet af den malaysiske prins.

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Tidl. SL-keeper har stjernestatus i Malaysia: 135.000 følgere
Foto: Kuala Lumpur City FC

Kuala Lumpur City FC leverede dog den store overraskelse og vandt med 2-0, og så ændrede tilværelsen sig for keeperen, siger han til bold.dk.  

Hans popularitet har været voldsomt stigende siden. Det kan han blandt andet mærke på sin Instagram-konto, og det har været meget overvældende.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter sæsonen spiller man noget, der hedder Malaysia Cup, som er det største. Det er større end ligaen. Mit hold var faktisk et oprykkerhold, selvom det er hovedstadsklubben i Malaysia. Vi endte på en sjetteplads og spillede Malaysia Cup og endte med at vinde det hele. 

- Det har godt nok vendt op og ned på det hele for klubben og mig. Efter den finale har det vrimlet med fans. Min kone var på tribunen under finalen, og hun kunne ikke forstå, hvorfor hendes mobil var så varm. Den brændte nærmest.  

- Hun kiggede på telefonen og kunne ikke forstå det. Så begyndte der at tikke en masse ind på Instagram, da hun også er logget ind på min. Det var så mig, der havde fået 30.000 nye følgere, da finalen var færdig. Det blev bare ved. 

- Dagen efter var den op på 70.000, og det fortsatte til, at jeg nåede 135.000. Nu er den kommet under 100.000 igen. Jeg prøvede at tjekke hos de andre, og der var ikke sket så meget. Der var delt nogle TikToks, og så var jeg bare blevet en ting, siger Kevin Ray Mendoza til bold.dk.

Bliver stoppet hele tiden

Hele oplevelsen i forbindelse med Malaysia Cup var en voldsom oplevelse, hvor 12-13 millioner så kampen via livestream, siger Mendoza. Kampen blev spillet på Bukit Jalil Stadium med plads til over 85.000 tilskuere.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Keeperen fortæller, at han ofte bliver stoppet på gaden for sine præstationer mellem stængerne.  

- Jeg bliver genkendt, men ikke så meget i Kuala Lumpur, da der bor mange udlændige. Det er mest i de lokale steder, der ser meget fodbold. Der bliver jeg stoppet hele tiden. Det er meget overvældende, men også fedt, at de går så meget op i det. Vi har ikke så mange fans i Kuala Lumpur, fordi der bor mange udlændinge, og de ser ikke så meget fodbold som de lokale. For mig er det meget fedt, at jeg kan tage det stille og roligt inde i byen, og når jeg kommer ud, er det noget andet. Så kender folk mig.  

Føler du, at du har en form for stjernestatus?

- Ja, det har været vildt, og det er også svært at følge med, men jeg prøver at tage det stille og roligt. Når jeg spiller på udebane, bliver der nogle gange taget selfies med hundredvis af mennesker. 

- Det tager jeg bare med, og så må jeg komme ned i omklædningsrummet lidt senere, men det er da specielt og voldsomt at opleve det. Det tager jeg med.  

Den store opmærksomhed er dog ikke noget, der har skræmt keeperen væk, og derfor har han heller ikke planer om at forlade Asien foreløbig.  

Lige nu har den 27-årige keeper kontrakt med klubben indtil udgangen af 2023, og han siger også, at økonomien er noget bedre, end hvad han har været vant til i Danmark.

- Planen er at fortsætte i Asien. Mig og min kone synes, at det er megaspændende, og vi har oplevet så mange ting. Det er noget helt andet. Det er et eventyr og ikke kun fodbold. Hverdagen er helt anderledes, og det har vi ikke fået nok af endnu, så jeg regner med, at vi fortsætter lidt endnu, siger Kevin Ray Mendoza til bold.dk.  

Kuala Lumpur City FC indtager en midterplacering i den malaysiske Super League, og Mendoza er fast mand mellem stængerne.

Målmanden har udover AC Horsens og Vendsyssel FF også en fortid i Viborg, Kjellerup IF, Ringkøbing, HB Køge. For AC Horsens fik han seks kampe i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

KLC

5 - 0

SUN

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0