
Han bliver 18 år om en uge.
Men torsdag aften gav spansk-argentinske Luka Romero sig selv en tidlig fødselsdagsgave, da han kom på banen efter pausen og scorede kampens enlige mål, som gav Lazio en sejr på 1-0 over oprykkerne fra Monza.
Den 17-årige angriber var meget stolt efter kampen, hvor han talte med Sky Sports Italia.
- Det er enormt følelsesladet at score på Olimpico foran alle disse mennesker. Jeg er meget tilfreds med målet og de tre point.
- Dette er den bedste gave i hele verden. Jeg vil gerne hylde min mor og bro, der så kampen på Mallorca, sagde teenageren til Sky Sports Italia.
Artiklen fortsætter efter billedet

Romero tog sig også tid til at rose sine holdkammerater, som har hjulpet ham godt til rette i Rom efter skiftet fra Mallorca i sommeren 2021.
- Hele teamet giver mig altid råd, og det er jeg meget glad for, da de hjælper mig med at vokse. Luis Alberto er en særlig ven for mig, også Pedro.
- For mig og hele truppen er træneren så vigtig, at vi er nødt til at følge hans vejledning og blive ved med at viden.
Torsdagens kamp var blot Romeros anden Serie A-optræden i denne sæson. Derudover har han fået minutter i tre Europa League-kamp, heriblandt indhop i begge kampe mod FC Midtjylland.