En overraskende genansættelse er under opsejling i Lazio.
Serie A-klubben forsøger ifølge transfermediet gianlucadimarzio.com at hente 66-årige Maurizio Sarri tilbage i jobbet som cheftræner.
Lige nu er det Marco Baroni, der sidder på trænerposten, men der er forlydender om en fyring, efter at Lazio glippede en plads i Europa i næste sæson.
I den forbindelse menes Lazios sportslige ledelse nu at arbejde intenst på at lande en aftale med klubbens tidligere træner Maurizio Sarri.
Artiklen fortsætter efter billedet

Helt konkret skulle Lazio have tilbudt den italienske træner en toårig kontrakt, og dialogen mellem parterne beskrives som værende fremskreden.
Sarri var cheftræner i Lazio fra juli 2021 til marts 2024.
I den periode nåede han at træne Gustav Isaksen, som fortsat er i Lazio. Siden er danske Oliver Provstgaard også kommet til.
Lazio sluttede på syvendepladsen i Serie A.


Lazio
Serie A





























