Serie A -Ny Lecce-dansker jubler: En drøm at spille i Italien
2022-09-13 08:10:01
Foto: Lecce

Ny Lecce-dansker jubler: En drøm at spille i Italien

Jeppe Corfitzen glæder sig over sit skifte fra Lyngby til Lecce. Den 17-årige kantspiller fortæller til bold.dk, at han altid har drømt om at spille i udlandet og Italien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

SAL

1 - 2

LEC

17-årige Jeppe Corfitzen har haft en vild sommer. 

Først skiftede han FC København ud med Lyngby, to måneder senere fik han en drøm til at gå i opfyldelse, da han satte sin underskrift på en aftale med Serie A-klubben Lecce. 

Til bold.dk fortæller den unge dansker, at han ikke behøvede tænke mange over italienernes tilbud, da de meldte sig på banen. 

- Jeg var på vej til Future Cup-kamp med Lyngby, da jeg hørte om interessen fra Lecce. Derfra gik det hurtigt, jeg fik ikke sovet så meget, for mange af forhandlingerne foregik om aftenen. Det var et par hektiske dage.

- Det er selvfølgelig tidligt som 17-årig, men nu var interessen der, og det har altid været min drøm at spille i udlandet, så jeg var slet ikke i tvivl, da jeg hørte, de ville have mig. Det har ikke været et svært valg. 

- Italien passer mig godt både på og uden for banen. Man spiller direkte fodbold, så der er mulighed for at komme ud og løbe med sine modstandere. Uden for banen er der godt vejr og god mad, så alt er godt.

Corfitzen er efterhånden ved at falde til i det italienske, hvor han nyder sydens sol og er ved at lære sproget. 

På banen har der allerede været succes til den unge dansker, som i weekenden debuterede på Lecces Primavera-hold. Corfitzen fik en god halv time, og han noterede sig for en scoring i 2-0-sejren over Inter. 

- Det var en perfekt start. Det var dejligt at få 35 minutter og endda score mod Inter, det var ikke dårligt. Inter er jo en stor klub, så det var rart at komme ind og få sat et aftryk med det samme. 

- Det er svært at sammenligne niveauet med dansk fodbold, for det er en anden slags fodbold. Men niveauet er godt og højt. 

I Lecce har offensivspilleren allerede et godt forbillede i form af Morten Hjulmand, som er anfører og fast mand på førsteholdet. 

De to har endnu ikke haft mulighed for at stikke hovederne sammen, men det kommer til at ske i den nærmeste fremtid, fortæller Corfitzen, som er imponeret over landsmanden. 

- Det er en stor motivation, at man kan se, at en anden dansker allerede har slået igennem og spiller fast i hver kamp, afslutter Corfitzen til bold.dk. 

Jeppe Corfitzen skal planmæssigt tilbringe denne sæson på klubbens U19-hold, hvorefter skal parterne evaluere situationen til sommer. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

SAL

1 - 2

LEC

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce