2026-05-20 15:30:00

Champions League trækker i Niels Frederiksen

- Det er attraktivt, at Lech Poznan igen skal spille Champions League med mulighed for at kvalificere sig til et europæisk ligaspil, siger Niels Frederiksen, der endnu ikke har besluttet sig for, hvor fremtiden skal være.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 34. runde

lørdag 23. maj

POZ

vs

PLO

Hvor skal succestræner Niels Frederiksens fortsætte karrieren efter to mesterskaber i træk hos Lech Poznan?

Spørgsmålet, der venter på et svar, skal afsløres inden for den nærmeste fremtid.

Forlænger Niels Frederiksen aftalen i Lech Poznan eller skifter han til Watford eller en anden mulig bejler i den kommende sæson?

- Jeg har ikke truffet min beslutning endnu, men jeg kan sige, det kommer tættere på.

- Jeg er utrolig glad for at være i Lech Poznan, hvor vi har haft sportslig succes med to mesterskaber i træk.

- Med endnu et mesterskab er det selvfølgelig meget attraktivt, vi igen står med mulighed for at kvalificere os til Champions League, siger Niels Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ekstraklasa -Champions League trækker i Niels Frederiksen
Foto: Arena Akcji/Picture Alliance/Ritzau Scanpix

Klapper i om Watford
Du er sat i forbindelse med Watford. Har du fået et tilbud fra dem?

- Det har jeg ingen kommentarer til, lyder det kortfattet fra Niels Frederiksen.

Kunne Championship være et attraktivt sted at havne?

- Som sagt har jeg lige nu ingen kommentarer til min trænermæssige fremtid, pointerer han.

Når det kan ende med en forlængelse af kontrakten med Lech Poznan, hænger det formentlig sammen med de sportslige udfordringer, der venter til efteråret.

Lech Poznan træder ind i anden kvalifikationsrunde til Champions League, hvor de vil være seedet.

Siden er de useedet i resten af kvalifikationen i Champions League.

De polske mestre skal blot vinde én kvalifikationsrunde for at kvalificere sig til et europæisk ligaspil. I sidste sæson endte Lech Poznan i Conference League.

Sportsligt vil en ny sæson i Lech Poznan blive en udfordring for Niels Frederiksen, fordi det er svært ikke at levere en dårligere præstation oven på to mesterskaber i træk.

Med mesterskabet i denne sæson har Lech Poznan nu ti titler. Det betyder, at klubben får en guldstjerne på brystet af kamptrøjerne i fremtiden.

249479
Foto: Arena Akcji/Picture Alliance/Ritzau Scanpix

Lech Poznan spiller sæsonens sidste kamp på hjemmebane lørdag, hvor de møder Wisla Plock.

Siden venter en busparade gennem byen. En tur på fem kilometer. Den tur tog sidste år mere end fire timer, fordi begejstringen fra fansene var stor oven på triumfen.

- Jeg forventer, det bliver endnu større og vildere i år, siger han.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 34. runde

lørdag 23. maj

POZ

vs

PLO

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce