2022-11-18 09:49:01

Mikael Ishak havde svensk interesse: Ville blive i udlandet

Mikael Ishak forlængede tidligere på måneden med polske Lech Poznan, men nu fortæller han, at han havde andre tilbud på hånden - også fra svenske klubber. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere Randers-angriber Mikael Ishak nyder stor succes i polsk fodbold, hvor han til daglig tørner ud for Lech Poznan. Den svenske angriber er anfører, og han har lavet et hav af mål.  

Angriberen stod til at have kontraktudløb til sommer, men tidligere i november valgte han at forlænge sin aftale med klubben. 

Forud for kontraktforlængelsen blev der i medierne skrevet om interesse fra Frankrig, Tyskland, Tyrkiet og Sverige. 

Til svenske Fotbollskanalen bekræfter han, at der var interesse fra Sverige, hvor han tidligere er blevet sat i forbindelse med Malmö. 

- Der var nogle diskussioner. Men jeg ville gerne blive i udlandet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ekstraklasa -Mikael Ishak havde svensk interesse: Ville blive i udlandet
Foto: Agencja Wyborcza.pl/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg vil ikke udtale mig om andre klubber af respekt for deres klub. Men der var nogle klubber, som blev skrevet om på Fotbollskanalen. Nogle, som jeg havde diskussioner med. Så var der også nogle rygter, som ikke passede.

I Poznan har Ishak nydt stor tillid, derfor var han ikke klar til at forlade klubben, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tænkte mange ting igennem, og til sidst kom vi frem til, at vi er glade, hvor vi er. Jeg er elsket af klubben, jeg har tillid til alt og alle, og jeg er anfører. Jeg var ikke klar til at forlade det, siger svenskeren til Fotbollskanalen. 

29-årige Mikael Ishak har nu kontrakt med Lech Poznan frem til sommeren 2025.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0