Leeds har forstærket forsvaret, da man har hentet Joe Rodon i Tottenham Hotspur.
Dette melder de to klubber ud torsdag aften.
Handlen drejer sig om en lejeaftale gældende for den kommende sæson.
Den 25-årige waliser var udlejet til Rennes i den seneste sæson, hvor det blev til 22 kampe for den franske klub.
I sin tid i Tottenham har Rodon blot fået 24 kampe, hvoraf 15 af dem har været i Premier League.
Joe Rodons kontrakt med Tottenham løber indtil sommeren 2025.
Med ankomsten af Rodon har Leeds dermed hentet sin fjerde forstærkning denne sommer, hvor de inden da har hentet Karl Darlow, Sam Byram og Nathan Ampadu.

Leeds
Championship



































