

Mileta Rajovic havde muligheden for at blive den helt store helt for Legia i opgøret mod Motor Lublin.
Den polske storklub er i problemer og kæmper for resultaterne, og derfor ville en sejr mod Motor Lublin være tiltrængt.
Den fik Rajovic og co. dog ikke trods en kæmpe chance til danskeren i overtiden.
En bold blev slået i feltet, som Rajovic blot skulle heade ind i netmaskerne. Men i stedet headede han den lige på keeper Ivan Brkic.
A co jeśli Rajović już nigdy nie trafi?#MOTLEG pic.twitter.com/cX0Nxy0cnl
— Polski Ligowiec (@polski_ligowiec) December 1, 2025
Dermed fortsætter Legias stime af kampe uden sejre i ligaen, som nu er på syv.
Legia er placeret på 14. pladsen med to point ned til nedrykningsstregen.
26-årige Mileta Rajovic har scoret tre mål i 15 kampe, siden at han kom til i sommer.


Legia Warszawa
Ekstraklasa

































