En sportslig deroute og store økonomiske problemer.
Leicester har de seneste år befundet sig i noget af et stormvejr, hvilket i sidste sæson kulminerede med den anden nedrykning på stribe.
Det har resulteret i et stigende pres fra klubbens fans, som de seneste måneder har ønsket klubben solgt, og nu bliver der tilsyneladende rykket.
I hvert fald skriver BBC, at Leicester har udarbejdet et otte sider langt salgsmateriale, som skal hjælpe med at finde den rette køber af klubben.
Mediet skriver, at den nuværende ejer, King Power, som drives af familien Srivaddhanaprabha, kræver over 200 millioner pund for League One-klubben.
Det svarer til 1,74 milliarder danske kroner.
For den nette sum får man både Leicesters herre- og kvindehold, King Power Stadium samt klubbens træningsanlæg med i handlen.
Desuden er Leicesters belgiske søsterklub, OH Leuven, også inkluderet i salget, skriver BBC.
League One-klubben har været ejet af familien Srivaddhanaprabha i de seneste 16 år, men nu skulle de altså være klar til at afhænde forretningen.
Khun Aiyawatt 'Top' Srivaddhanaprabha er i dag ejer af Leicester.
Han overtog ejerskabet fra sin far, Vichai Srivaddhanaprabha, der på tragisk vis døde i et helikopterstyrt på King Power Stadium tilbage i 2018.


Leicester
League One




































